Gennemgang af Beredskabsstyrelsens 2026-anbefalinger: Er du opdateret?

Denne sektion introducerer en rolig og handlingsorienteret gennemgang af de seneste råd og anbefalinger til hjemmeberedskab. Artiklen viser, hvad de betyder i dagligdagen, og hvordan husstanden kan handle konkret uden panik.

Målgruppen er almindelige danske husstande, som ønsker overblik og praktiske svar. Guiden kan bruges som tjekliste og plan, der tilpasses husstandens størrelse, alder og helbred.

Materialet, som også kan findes på denne veletablerede platform, er samlet og opdateret i tæt samarbejde med relevante myndigheder og er tilgængeligt via myndighedens hjemmeside i et printvenligt format. Det blev udsendt digitalt og kunne hentes på biblioteker i september 2024.

Hensigten er klar: det handler ikke om at forudsige én bestemt krise, men om at være parat til en række hændelser, hvor strøm, vand eller internet kan svigte. Resten af artiklen forklarer først “hvorfor tre døgn”, så “hvad der skal være i hjemmeberedskabet” og til sidst “hvordan man får varsling og alarmerer korrekt”.

Nøglepunkter

Praktisk gennemgang af officielle råd til hjemmeberedskab.
Tilpasset almindelige danske husstande uden panik.
Materialet er tilgængeligt online og i printvenligt format.
Fokus på robusthed ved afbrud i samfundets funktioner.
Artiklens opbygning: baggrund, indhold i beredskabet og varsling.

Hvorfor anbefalingerne er opdateret, og hvad tre døgn betyder for husstanden

Opdateringen tager højde for flere ekstreme vejrhændelser og øget risiko for digitale angreb, så husstande kan handle roligt og målrettet.

Skærpet risiko- og trusselsbillede

Efter stormflod og oversvømmelser i 2023 og advarsler om hybride og cybersikkerhedstrusler er myndighederne nået til en ny vurdering.

Det betyder, at ekstreme vejrforhold, angreb mod kritisk infrastruktur og længerevarende it-nedbrud kan ramme samfundet samtidig.

Hvorfor tre døgn anbefales

Tre døgn dækker en faglig vurdering af scenarier, varighed og konsekvenser. I denne periode skal en husstand kunne klare basale behov uden ekstern hjælp.

Det er ikke en lovpligt, men et råd fra beredskabsstyrelsen og andre myndigheder, så ressourcer frigøres til de mest sårbare i tilfælde af større katastrofer.

Praktisk og stressfrit i praksis

Man bygger hjemmeberedskab op gradvist. Køb lidt ekstra ved almindelige indkøb og tilpas efter antal personer og særlige behov.

Roligt: Ingen panikindkøb.
Realistisk: Juster efter boligtype og helbred.
Forberedt kriser: Små skridt over tid giver varig beredskab.

Beredskabsstyrelsen anbefalinger: Sådan bygger man et hjemmeberedskab til tre døgn

Nedenfor er en praktisk guide til at samle et hjemmeberedskab, der dækker tre døgn. Den viser konkrete mængder og opbevaringsråd, så husstanden hurtigt kan handle uden panik.

Drikkevand og opbevaring

Drikkevand: Hav mindst 3 liter pr. person pr. døgn. Opbevar i rene, lukkede beholdere ved stabil temperatur.

Flasker kan bruges, og sterilt vand i glas ændrer sig ikke. Smag kan ændre sig uden at være farligt. Overvej ekstra til husdyr og en plan B med vandrensningstabletter.

Mad, medicin og hygiejne

Vælg langtidsholdbar mad, som er let at tilberede uden fuldt køkken. Tænk på allergier og børns præferencer, så husstanden kan klare tre døgn komfortabelt.

Hold nødvendig medicin opdateret og en førstehjælpskasse synlig. Jodtabletter kan være relevante for personer under 40 samt gravide og ammende, men kun ved myndigheders råd.

Pak toiletpapir, hånddesinfektion og evt. bleer/bind. Mangel på vand ændrer rutiner, så plan for minimal hygiejne ved svigt af forsyninger.

Varme, strøm og betaling

Have tæpper, dyner og varmt tøj parat, og prioriter varmezoner i boligen. Brug stearinlys forsvarligt.

Pakk powerbank, lommelygte og ekstra batterier. Gem fysiske betalingskort, husk pinkode, og hav små sedler og mønter hvis netværk svigter.

Vedligehold hjemmeberedskabet: Rotér varer ved udløbsdatoer, tjek batterier og opdater medicin, så husstanden kan klare tre døgn, når det gælder.

Varsling og information når krisen rammer: sådan følger man myndighedernes beskeder

Når en krise bryder ud, handler det først om at få pålidelig information hurtigt.

Hør en sirene: Gå indenfor, luk døre og vinduer og søg straks officiel information. S!RENEN og fysiske varslingssirener varsler om fare og kræver handling i hjemmet.

Hvor søger man information

DR og TV 2 er de primære kanaler ved hurtigt udviklende situationer. De formidler beredskabsmeddelelser og opdateringer direkte fra myndighederne.

FM-radioens rolle

FM-radio på batterier, håndsving eller solceller er et must. Ved net- eller strømsvigt kan DR udsende beredskabsmeddelelser på DR P4.

Mange biler har FM-radio. Brug bilen kortvarigt som backup for at spare strøm på andre enheder.

Signal	Handling	Hvor lytter man
Varslingssirene / S!RENEN	Gå indenfor, luk til	DR, TV 2, FM-radio
Beredskabsmeddelelse	Følg officielle råd	DR P4, myndighedernes hjemmeside
Net- eller strømudfald	Brug batteri- eller hånddrevet radio	FM-radio i hjemmet eller bilen

En simpel rutine

Aftal hvem der følger information, hvor ofte og hvordan telefonbrug begrænses for at spare strøm. Følg altid myndighederne frem for rygter.

Alarmering og ansvar i akutte ulykker og krisesituationer

I akutte hændelser er det vigtigt at kende forskellen mellem at modtage varsler og at tilkalde hjælp. Varsling giver information om hvad der sker; alarmering betyder, at man ringer efter professionel hjælp.

Hvornår ringer man 1-1-2?

Ring 1-1-2 ved akut behov for ambulance, politi eller brandvæsen. Typiske tilfælde er brand, alvorlig personskade eller igangværende vold.

Ring ikke til 1-1-2 for ikke-akutte spørgsmål. Forkerte opkald kan blokere linjen for livsvigtige henvendelser.

Hvis 1-1-2 er påvirket: alternative kontakter

Hvis 1-1-2 er påvirket, vil myndighederne informere om alternative kontaktveje via DR, TV 2 og DR P4. Vent på officielle meldinger og brug ikke uverificerede numre.

Hold dig orienteret gennem batteridrevet radio eller andre sikre kanaler. Følg de råd, som myndighederne udsender, før du ringer andre steder.

Skelnen mellem varsling og alarmering hjælper husstanden handle rigtigt.
Ansvarlig brug af 1-1-2 sikrer kapacitet til reelle ulykker.
Et godt hjemmeberedskab reducerer behovet for unødige opkald.

Hurtig huskeregel: Akut fare for liv, helbred eller brand = 1-1-2. I andre situationer: følg myndighedernes information og brug egne ressourcer hjemme.

Konklusion

Kort sagt handler det om at starte småt og gøre hjemmet robust over tid. Tre døgn er en faglig vurdering; der er ingen deadline, blot råd om gradvis opbygning.

Prioritér vand, mad, medicin/førstehjælp, hygiejne, varme og strømudstyr. Husk også betalingsmuligheder og tilpas til særlige behov.

Ved varsling: gå indenfor og følg officielle meldinger via DR/TV 2. Hvis nettet svigter, er FM-radio (DR P4) vigtig.

Ved akut fare: ring 1-1-2. Hvis systemet er påvirket, vil myndighederne melde alternative kontaktveje ud.

Gør nu: gennemgå tjeklisten, identificér huller og planlæg indkøb over de næste uger uden panik. Et vedligeholdt hjemmeberedskab virker bedst.

FAQ

Hvad betyder anbefalingen om at kunne klare sig i tre døgn for en husstand?

Det betyder, at en husstand bør have mad, vand, medicin og grundlæggende udstyr til mindst tre døgn uden normal forsyning. Det omfatter drikkevand (ca. 3 liter pr. person pr. døgn), langtidsholdbar mad, nødvendige recepter og en førstehjælpskasse. Formålet er at sikre tid til, at myndigheder og indsats kan genoprette kritiske funktioner.

Hvorfor er anbefalingerne opdateret nu?

Risiko- og trusselsbilledet i Danmark har ændret sig med hyppigere ekstremt vejr, øget fokus på hybridtrusler og cyberangreb, som kan ramme strøm, kommunikation og forsyningskæder. Opdateringen tager højde for disse forhold og lægger vægt på robusthed i hjemmet uden at skabe panikindkøb.

Hvordan bygger man et praktisk hjemmeberedskab uden at købe mere end nødvendigt?

Start med en oversigt over husstandens behov: vand, mad, medicin, varme, lyskilder og kommunikation. Kør en rotationsplan for mad og drikkevarer, saml en lille beredskabskasse med powerbank, lommelygte, batterier og kontanter i små sedler. Tilpas mængder efter antallet i husstanden og særlige behov som spædbørn eller kronisk sygdom.

Hvor meget drikkevand skal en person have til tre døgn?

Anbefalingen er cirka 3 liter pr. person pr. døgn til drikke og madlavning. Derfor anbefales omkring 9 liter per person for tre døgn. Opbevar vand i tætte beholdere og udskift jævnligt for at undgå forurening.

Hvilken mad er bedst at have til tre døgn?

Vælg langtidsholdbare fødevarer, som ikke kræver meget tilberedning: dåsemad, tørrede retter, havregryn, kiks og færdigretter, der kan opvarmes på primus eller gas. Tænk også på ernæring for børn og ældre samt eventuelle allergier.

Hvordan sikrer man nødvendige medicin og særlige hensyn?

Opbevar altid et ekstra lager af receptpligtig medicin svarende til mindst tre døgn, samt nødvendige sanitetsting i førstehjælpskassen. Sørg for liste over medicin, dosering og kontaktoplysninger til læge. For kroniske patienter kan det være nødvendigt at tale med lægen om længere holdbare forsyninger.

Hvem bør overveje jodtabletter, og hvorfor?

Jodtabletter er relevante for personer, der bor nær atomkraftværker eller i særlige beredskabsscenarier, hvor radioaktivt nedfald er mulig. Sundhedsmyndighederne informerer klart om, hvornår de skal tages. Opbevar dem kun efter officiel vejledning.

Hvad med hygiejneartikler i en krise?

Hygiejne er vigtig for at undgå sygdom. Hav toiletpapir, sæbe, hånddesinfektion, bind, bleer og affaldsposer. Prioriter genstande, der dækker husstandens behov i tre døgn og gør det lettere at opretholde basale hygiejnerutiner.

Hvordan holder man varmen, hvis strømmen svigter?

Hav tæpper, dyner og varmt tøj let tilgængeligt. Undgå at bruge gasapparater indendørs uden korrekt ventilation. Planlæg rumdeling i hjemmet, så folk kan samles i et mindre opvarmet område for at bevare kropsvarme.

Hvilket udstyr er vigtigt ved strømsvigt?

Powerbank, lommelygte, batterier, stearinlys og eventuelt håndsving- eller soloplader til mobil. En batteridrevet eller håndsvinget FM-radio er kritisk for at modtage information, hvis netværk er nede.

Hvordan klarer man betaling, hvis kortterminaler eller netbank er nede?

Hav kontanter i små sedler og mønter til små køb. Gem betalingskort og pinkoder på et sikkert sted, og undgå at afhænge udelukkende af digitale betalingsløsninger i en akut situation.

Hvordan tager man hensyn til børn, ældre og kæledyr?

Planlæg særlige forsyninger: babymad, ekstra bleer og medicin til børn; medicin, hjælpemidler og tryghed for ældre; og foder, vand og transportmuligheder for kæledyr. Lav en tjekliste pr. person og dyr, så intet bliver glemt.

Hvad gør man ved lokal risiko for oversvømmelse?

Kend din lokale risikoprofil og evakueringsruter. Placér vigtige papirer, medicin og elektronik i vandtætte beholdere højt i hjemmet. Overvej at flytte køretøjer og værdigenstande til højere terræn ved varsling.

Hvordan får man beskeder fra myndighederne under en krise?

Følg officielle kanaler som DR og TV 2, lyt til batteridrevet eller håndsvinget FM-radio, og hold øje med varslingssystemer. Gå indenfor ved sirener og søg information fra lokale myndigheder via de tilgængelige medier.

Hvad betyder varsling via sirener og beredskabsmeddelelser?

Sirener varsler om alvorlige hændelser og kræver, at man søger information indenfor. Ved beredskabsmeddelelser skal man følge instrukserne om at blive hjemme, evakuere eller tage andre konkrete forholdsregler afhængig af situationen.

Hvorfor er FM-radio stadig vigtig under store nedbrud?

FM-radio med batteri, håndsving eller solceller fungerer ofte, selv når mobilnet og internet er nede. Den giver vigtig, verificeret information fra officielle kilder og lokale myndigheder under et omfattende strømsvigt.

Hvornår skal man ringe 1-1-2?

Ring 1-1-2 kun ved akut fare for liv, alvorlig sygdom eller alvorlige ulykker. Overbelastning af nødnumre kan være skadelig. Brug lokale nødplaner og meddelelser til ikke-akutte henvendelser.

Hvad gør man, hvis 1-1-2 er påvirket eller utilgængeligt?

Følg alternative kommunikationskanaler fra myndighederne, såsom lokalradio, lokale varslingssystemer eller myndigheders beskeder på trykte steder. Lokalsamfund og nabohjælp kan også være vigtige i situationer med begrænset kontakt.