Vandlagring og prepping: Hvor meget vand skal man bruge pr. person?

Forbered dig på det værste med vores ultimative guide til prepping: Opdag, hvor meget vand du skal bruge pr. person til vandlagring

Written by: Karl Sørensen

Published on: 03/02/2026

⭐ Bedste valg
Powerbank 20.000 mAh (hurtig opladning)
Vores mest anbefalede valg, hvis du vil være klar i hverdagen.
USB-C fast charge 2–4 opladninger
Se bedste pris →
18 kigger på dette lige nu
*Reklamelink — vi kan få kommission uden ekstra omkostning for dig.

Dette er en ultimativ guide til vandlagring, fordi vand er den mest kritiske del af et hjemmeberedskab. Guiden svarer klart på hvor mange liter man bør have til rådighed pr. person pr. dag og viser, hvordan familien regner det samlede behov ud.

Teksten bygger på danske myndigheders anbefalinger som baseline og supplerer med praktiske råd om opbevaring, rotation og en enkel Plan B. Den forklarer også forskellen mellem drikkevand og vand til madlavning og basal hygiejne, så læseren ved, hvad literne realistisk skal dække.

Behov ændrer sig ved varme, sygdom eller øget fysisk aktivitet, og guiden indeholder justerbare scenarier. Der gives også korte anbefalinger om relaterede fornødenheder som lys, strøm og kommunikation, fordi vand, information og strøm ofte hænger sammen i en krise.

Målet er et robust, realistisk beredskab uden panik eller overforbrug, så familier i Danmark kan føle sig trygge og handle fornuftigt.

Nøglepunkter

  • Vand er førsteprioritet i et hjemmeberedskab.
  • Guiden angiver liter pr. dag pr. person og familieberegning.
  • Anbefalinger følger danske myndigheder og praktiske råd.
  • Skelnen mellem drikkevand og vand til hygiejne forklares.
  • Behov justeres ved varme, sygdom og fysisk aktivitet.
  • Vejledning om opbevaring, rotation og en enkel Plan B medfølger.

Hvorfor vand er førsteprioritet i et hjemmeberedskab i Danmark

Når systemer svigter, er adgang til rent vand vigtigere end de fleste andre forsyninger. Mennesker kan klare sig dage uden mad, men kun få døgn uden vand, og vand bruges til drikke, madlavning og basal hygiejne.

Forsyningskæder og sårbarheder i hverdagen

Adgang til vand, varme og elektricitet afhænger af komplekse netværk: pumper, styring og transport. Fejl kan opstå uden for husstandens kontrol.

Risikoen øges ved større hændelser, tekniske svigt eller målrettede angreb mod systemerne.

Typiske situationer der udløser behov

Der findes flere situationer, der kan afbryde vandforsyningen. Lokale brud eller forurening, storme og oversvømmelser, en større samfundskrise, krig i nærområdet og cyberangreb kan alle ramme.

  • Grund: Kroppen har akut behov for væske.
  • Afhængighed: Hverdagskomfort bygger på infrastruktur.
  • Praktisk: Et enkelt hjemmeberedskab handler om at klare sig kortvarigt hjemme.

Selvom naturen kan give en nødvandskilde, kræver den rensning og omtanke. Myndighederne anbefaler nu konkrete minimumer for tre døgn, hvilket næste sektion forklarer.

Myndighedernes anbefalinger for Prepping i dag

De officielle anbefalinger giver et klart minimumsgrundlag for, hvad danske husstande bør have ved hånden. Myndighederne opfordrer til konkret, praktisk forberedelse uden panik.

Pjecen “Forberedt på Kriser” sendt via e-Boks i september 2024

Beredskabsstyrelsens pjece blev udsendt til alle borgere via e-Boks den 9. september 2024. Den indeholder konkrete tjeklister og en enkel pakke af råd til hjemmet.

Tre døgn som minimum: mad, vand, medicin og hygiejne

Pjecen anbefaler lager til tre døgn med mad, vand, medicin og hygiejneartikler. Minimumsniveauet er valgt, fordi tre døgn ofte er nok til, at myndighederne kan organisere støtte eller genoprette forsyninger.

Anbefalingerne er vejledende og bygger på vurderinger af trusler og sårbarheder. Det handler om robusthed, ikke alarm.

  • Basale fornødenheder: mad, vand, medicin og hygiejne.
  • Udstyr: lommelygte, tændstikker/stearinlys, batterier der virker, kontanter, opladet powerbank og FM-radio uden strøm.
  • Varme tæpper og information er vigtige i mange tilfælde.

Næste sektion forklarer, hvad minimum tre liter vand pr. person pr. dag betyder i praksis. Det kan også være nyttigt at printe centrale råd, da e-Boks kræver internet og strøm for adgang.

Hvor meget drikkevand pr. person pr. dag: liter, behov og tommelfingerregel

En enkel tommelfingerregel hjælper med at fastlægge hvor meget vand hver person bør have til rådighed pr. dag.

Minimum tre liter pr. person pr. dag

Beredskabsstyrelsen anbefaler minimum 3 liter pr. person pr. dag som baseline for et kortvarigt hjemmeberedskab.

Hvad literne skal dække

De tre liter dækker primært drikkevand. Der er også lidt til enkel madlavning og basal håndhygiejne.

Det er et overlevelsesminimum, ikke et komfortniveau. Forvent at det føles begrænset ved længerevarende ophold.

Hvornår behovet stiger

Behov stiger ved varme, sygdom, hårdt fysisk arbejde og stress. I sådanne tilfælde bør man planlægge en buffer.

Formål Mængde fra 3 L Prioritet
Drikke 2 L Høj
Enkel mad 0.7 L Middel
Basal hygiejne 0.3 L Lav

Ved hver gang man bruger vand, tænk i portioner og minimér spild. Når pr. person pr. dag er kendt, kan familien nemt regne samlet behov for tre dage eller mere.

Regn ud hvor meget vand familien skal lagre til tre dage og længere tid

Start med en simpel regnemodel, så familien hurtigt ser hvor meget vand der kræves til tre dage og længere tid.

Nem formel og konkrete eksempler

Formel: antal personer × 3 liter × antal dage = minimum vandmængde.

Eksempler:

  • Enkelt person: 1 × 3 L × 3 dage = 9 liter.
  • Par: 2 × 3 L × 3 dage = 18 liter.
  • Familie på 4: 4 × 3 L × 3 dage = 36 liter.

Udvidelse til en uge uden overforbrug

Øg lageret i etaper for at undgå pres på økonomi og plads.

  • Fase 1: Start med 3 dage, køb ekstra 10% som buffer.
  • Fase 2: På 4–8 uger øg til 5 dage ved at tilføje små beholdere ad gangen.
  • Fase 3: Fuldfør en uges lager ved at supplere det sidste over 2–3 måneder.

Lagerstyring: Skriv dato og volumen på dunke. Rotér efter dato, så flasker aldrig står for længe.

Fordel vandet i flere beholdere for at sprede risikoen ved læk eller forurening. Dette er en enkel plan der sparer ressourcer og undgår overforbrug.

Næste punkt: Valg af dunk og korrekt opbevaring sikrer, at det beregnede lager faktisk er sikkert at drikke.

Vandlagring i praksis: valg af dunk, materialer og sikker opbevaring

Valget af dunk og materiale bestemmer i høj grad, om lageret forbliver sikkert og drikkeligt. Det er ikke kun volumen, men også tæthed, fødevaregodkendelse og rengørbarhed, der tæller.

Derfor betyder dunkvalget noget

Materiale og tæthed påvirker vandets kvalitet. Ifølge eksperter kan forkert dunk give risikoen for, at skadelige stoffer migrerer til vandet eller at beholderen bliver utæt.

Hvad man bør vælge

  • Vælg fødevaregodkendt plast beregnet til drikkevand.
  • Sørg for solid lukning og et design, der er let at rengøre.
  • Køb produkter fra kendte mærker og tjek produktinfo.

Rengøring, placering og rotation

Skyld dunken, vask med varmt vand (ingen stærke sæberester), og lad den tørre helt før fyldning. Mærk hver dunk med dato og volumen.

Placér dunke i et køligt rum uden direkte lys. Sørg for nem adgang, men undgå at blokere gangarealer.

Emne Anbefaling Hvorfor
Materiale Fødevaregodkendt plast Undgår smag og migration af stoffer
Lukning Skruelåg eller ventil med pakning Forebygger utæthed og forurening
Rotation Brug- og genopfyld hver 6–12 måned Holder vand friskt og minimerer spild

Kontrollér regelmæssigt for misfarvning, lugt eller defekt pakning. Denne måde reducerer spild og sikrer, at drikkevandet er klar, når det skal bruges.

Hvis vandet slipper op: adgang, alternative steder og plan B

Når lageret ikke rækker, skifter fokus til adgang og sikre kilder uden for huset. En enkel Plan B gør beslutningerne rolige og målrettede.

adgang vand

Sådan tænkes adgang i forskellige situationer

I forskellige situationer kan adgang variere. Ved strømsvigt stopper pumper, ved forurening kan vandværket lukke, og ved oversvømmelse kan der være meget men udrikkeligt vand.

Alternative steder at hente vand

  • Familie eller naboer med reserve.
  • Lokale udleveringssteder fra myndigheder ved krise.
  • Midlertidige forsyningspunkter oprettet i nærområdet.

Vand fra naturen: overvejelser før brug

Vand i naturen varierer i kvalitet. Der er risikoen for mikroorganismer og kemisk forurening.

Handling Råd Begrundelse
Vælg kilde Foretræk rindende, klart vand Mindsker partikler og stagnationsrisker
Undgå Stillestående vand nær landbrug/industri Reducerer kemisk forurening
Rensning Filtrér og kog eller brug rensetabletter Fjerner bakterier og vira

Praktiske minimumstiltag: hav filter, kogekedel og klor-/jodtabletter klar. En klar Plan B hjælper med rationering, så madplanen kan tilpasses, hvis vand bliver knapt.

Mad og vand hænger sammen: prepping af måltider der kræver lidt væske

Når vand er begrænset, bestemmer valg af mad hurtigt, hvor længe et lager rækker.

Det betyder, at madvalg påvirker alt fra tilberedningstid til opvask, og dermed det samlede forbrug af vand.

Mad på lager der kan klare sig med minimal madlavning

Vælg spiseklare varer og energitætte fødevarer. Dåsemad, færdige måltider og tørret frugt kræver ofte ingen eller minimal opvarmning.

Principper: få opvarmninger, ingen lange kogetider, og få tallerkener at rengøre.

Praktiske tips til fordeling af vand til mad vs. drikke

Start med en fast drikkeration. Herefter afsættes en lille, fast portion til madlavning. Hvis lageret er stramt, prioriter drikkevand først.

  • Planlæg ét-gryde eller “én tur” måltider for at minimere opvask.
  • Test planen i fredstid: hold et døgn med lavt forbrug og noter reelle læk.
  • Tilpas måltider efter elektrisk mulighed; uden strøm foretrækkes kold mad eller gas/primus.

En enkel rutine hjælper med at holde behov under kontrol og gør det lettere at følge beredskabet i længere tid.

Strøm og lys under en krise: batterier, lommelygte og powerbank

Når nettet går ned, bliver enkle lysløsninger og pålidelige strømreserver livsvigtige for husstanden. Lys giver sikkerhed og gør det muligt at håndtere mad, vand og hygiejne uden uheld.

Lommelygte og batterier: hvorfor “som man ved virker” er afgørende

En god lommelygte og friske batterier kan være forskellen på stress og overblik. Test udstyret månedligt, og brug en simpel rotér-ordning, så batterier ikke bliver liggende døde.

Opbevar mindst én lommelygte pr. voksen eller per strategisk rum. Hav ekstra batterier i korrekt størrelse i en mærket beholder, så de er nemme at finde.

Opladet powerbank som standard i hjemmeberedskab

En opladet powerbank fungerer som bro mellem strømafbrydelsen og genoprettet drift. Vælg kapacitet efter husstandens telefoner og hav mindst én stor powerbank klar til nødopkald og vigtig information.

Fokusér på driftssikkerhed og enkel betjening frem for flest features, og placer alt i en fast, let tilgængelig kasse. Brug powerbanken til nødfunktioner — prioriter kommunikation og kritiske opkald frem for komfort.

“Hold udstyret simpelt, test ofte og placer det, så alle i husstanden kan nå det hurtigt.”

  • Minimumssetup: 1 lommelygte pr. voksen eller rum, ekstra batterier, én stor powerbank.
  • Produktvalg: kendt kvalitet frem for avancerede funktioner.
  • Råd: prioriter strøm til kommunikation og information.

Næste emne forklarer, hvordan man får information, når strøm og internet svigter, og hvorfor radio og robuste kommunikationsrutiner bliver afgørende.

Kommunikation uden strøm: FM-radio, håndsving og robuste rutiner

Kommunikation er afgørende i en krise: uden opdateringer kan husstanden træffe forkerte valg om vand, varme og sikkerhed.

FM-radioer der virker uden net

En FM-radio sikrer adgang til officielle meldinger fra myndighederne når internet og mobilnet svigter. Vælg en model, der kan køre på batterier, solceller eller håndsving.

En håndsving radio kræver kun kort håndkraft og fungerer på et øjeblik. Sørg for ekstra batterier og en opladet powerbank som backup.

Rutiner, powerbank og offline information

Planlæg faste tidspunkter for at tjekke radio og telefon for at spare strøm. Brug powerbank til korte opkald og SMS i de tilfælde, hvor mobilnettet delvist virker.

Sørg for at familen ved, hvor udstyret ligger, og at vigtige instruktioner også kan læses uden net — print eller noter så man kan kan læse kritiske råd offline.

Strømkilde Fordel Anbefaling
Batteri Pålidelig i dage Opbevar ekstra AA/AAA
Solcelle Lang drift ved dagslys Test før brug, hold panel rent
Håndsving Uafhængig af eksterne kilder Øv kort cranking, pak med radio
Powerbank Holder telefon og SMS i gang Bevar én fuldt opladet; brug til nødsituationer

“Hold enkle rutiner: tjek radio på faste tidspunkter, spar på powerbank og sørg for offline kopier af vigtige instruktioner.”

Varme og komfort i hjemmet: tæpper, rum og simple løsninger

Sikring af et varmt, trygt rum gør det nemmere at bevare roen og håndtere praktiske opgaver under pres.

Varme tæpper som en del af beredskab til flere dage

Kulde øger træthed og nedsætter evnen til at træffe beslutninger. Dårlig søvn og frysninger gør også personlig hygiejne sværere.

Tæpper er effektive, fordi de kræver ingen strøm og øger velvære i flere dage. Et par tæpper pr. person kan forbedre både søvn og psyke.

Organisér et enkelt rum som varmezone. Begræns arealet, saml tæpper og ekstra lag ét sted, og gør det let at nå for børn og ældre.

  • Prioritér lag-på-lag frem for en enkelt tung varme kilde.
  • Brug soveposer hvis de findes; de sparer kropsvarme effektivt.
  • Tænk brandsikkerhed: undgå levende lys i nærheden af tekstiler.
Emne Anbefaling Hvorfor
Tæpper 2–3 pr. person Øger varme uden strøm
Varmezone Ét lille rum Mindre varmetab, lettere opvarmning
Sikkerhed Intet åben ild nær tekstiler Forebygger brandfare

Hold fokus på en beboelig situation i mindst tre dage ved at kombinere vand, lys og varme.

Økonomi og praktiske dokumenter: kontanter, lister og vigtig info på papir

I en nødsituation kan simple papirdata og lidt kontantreserve gøre forskellen mellem kaos og kontrol.

Kontanter når betalingsterminaler og netbank er nede

Kontanter fungerer, når kort og netbank ikke kan bruges. Hav et mindre beløb i små sedler til køb af vand og andre produkter i en kort periode.

Opbevar pengene i en sikker kasse eller låst skuffe. Bestem hvem der har adgang, og skriv det ned.

Telefonnumre, landkort og huskelister uden digital afhængighed

Skriv vigtige telefonnumre og adresser på papir, så alle i husstanden kan læse dem uden net. Medtag et lokalt landkort som backup ved GPS‑svigt.

  • Skriv en kort “hvad gør vi hvis…” plan.
  • Angiv mødesteder og relevante numre.
  • Hold en tjekliste med prioriterede opgaver.

“Et enkelt ark med numre og et par sedler kan reducere stress og gøre samarbejde med naboer lettere.”

Typiske spørgsmål er: Hvor opbevares det? Hvem har adgang? Hvornår opdateres det? Sæt en rutine: tjek dokumenter og kontanter hver 6. måned.

Lokalsamarbejde gør det lettere at få hjælp eller dele overskud af vand og penge ved behov.

Risiko, mindset og faldgruber: når prepping bliver for meget

Et velovervejet hjemmeberedskab bygger på balance mellem realistiske trusler og hverdagens begrænsninger.

Informationsusikkerhed og tillid

Den enkelte har ikke adgang til alle fortrolige vurderinger, og derfor er det rationelt at bruge myndighederne som baseline. Følg anbefalinger og tilpas dem efter hjemmets behov og plads.

Lav tillid kan føre til ekstreme valg, mens en afbalanceret tillid ofte giver ro og praktisk handling uden panik.

Når beredskab bliver en angstspiral

Handling kan skabe alarm i nervesystemet. Hvis forberedelse fylder i alle samtaler eller stjæler tid fra familie og arbejde, er det et faresignal.

Et tegn er, når man gentagne gange tjekker lagre eller bruger uforholdsmæssigt mange penge og tid på at forberede sig.

Prepping med måde og undgå overforbrug

Planlæg i faste trin: budget, lagerliste, rotationsprincip og klare stop-regler. Det mindsker risikoen for overforbrug af plads og penge.

Medicin er vigtigt at sikre i rimelige mængder; hamstring af receptpligtig medicin skader både husholdningen og lokalsamfundet.

Samarbejde og hjælp i nærmiljøet

Samarbejde gør krisehåndtering lettere. Aftaler om fælles hjælp, deling af udstyr og viden styrker alle parters robusthed.

Et holdbart beredskab passer ind i livet og kan vedligeholdes over tid uden at blive en konstant belastning.

Problem Advarselstegn Praktisk løsning
Informationsusikkerhed Mange kilder, ingen klarhed Brug myndighedernes minimum og lokale kanaler
Angstspiral Tid og penge dominerer hverdagen Sæt tidsgrænser og få professionel rådgivning
Overforbrug Unødvendige køb, stor lagerplads Fast budget, rotationsliste og stop-regel

“Et godt beredskab gør hverdagen mere robust — ikke til et liv i konstant alarm.”

Konklusion

Her er de vigtigste takeaways: Prioritér altid vand — mindst 3 liter pr. person pr. dag — og sørg for mad, hygiejne og øvrige fornødenheder til mindst tre dage.

Hold lageret lille, velorganiseret og roter det regelmæssigt. Det giver mere sikkerhed end store, uoverskuelige mængder.

Saml udstyret: en pålidelig lommelygte, friske batterier, en opladet powerbank og en radio med håndsving eller batteridrift som informationskanal i mange tilfælde.

Vælg mad på lager, der kræver lidt væske, så vand rækker længere ved rationering.

Handling nu: beregn vandbehov, vælg fødevaregodkendte beholdere, placer dem køligt, og lav en simpel rotationsplan over dage/uger. Læs mere i sektionerne om dunke, Plan B og kommunikation for at få hele del‑setup’et på plads.

Et realistisk, økonomisk og vedligeholdeligt hjemmeberedskab virker bedst — det er en tur fra normal drift til krisedrift, som hele familien kan følge uden panik.

FAQ

Hvor meget vand bør en person lagre til tre døgn?

Mindst tre liter pr. person pr. dag til drikke. Til tre døgn betyder det minimum 9 liter pr. person. Derudover anbefales ekstra vand til enkel madlavning og basal hygiejne, så en sikker tommelfingerregel er 12–15 liter pr. person for tre dage.

Hvorfor er vand førsteprioritet i et hjemmeberedskab?

Vand er afgørende for overlevelse, hygiejne og trivsel. Uden rent drikkevand opstår hurtigt dehydrering, øget sygdomsrisiko og problemer med madlavning. Forsyningskæder kan svigte ved naturhændelser, cyberangreb eller krise, så adgang til lagret vand sikrer selvforsyning i kritiske dage.

Hvad anbefaler myndighederne om vandlagring?

Myndighederne anbefaler som minimum tre døgns forsyning af fødevarer, vand, medicin og hygiejneartikler. Pjecen “Forberedt på kriser” fra Seneste e-Boks-udsendelse understreger vigtigheden af at have basisressourcer hjemme og en plan for op til flere døgn.

Hvordan regner man ud hvor meget vand en familie skal have?

Gange antallet af personer med den valgte dagsmængde (fx 3–5 liter). Eksempel: familie på fire × 5 liter × 3 dage = 60 liter. Medtag børn, ældre eller syge, som kan have øget behov, og tilføj lidt ekstra til madlavning og rengøring.

Hvilken type dunk er bedst til drikkevand?

Brug dertil godkendte dunke i fødevaregodkendt plast eller rustfrit stål. Undgå opbevaring i gamle kemi- eller benzinbeholdere. Vælg dunk med tæt låg, UV-beskyttelse og håndtag for nem håndtering.

Hvordan rengør og forbereder man dunke før opfyldning?

Vask med varmt vand og mildt opvaskemiddel, skyl grundigt. Desinficer med en svag kloropløsning (1 teskefuld blegemiddel pr. 4 liter), skyl igen og lad lufttørre. Fyld med drikkevand fra en sikker kilde og mærk med dato for rotation.

Hvor bør vand opbevares i hjemmet?

På et køligt, mørkt sted med stabil temperatur og let adgang. Undgå direkte sollys og rum med udsving i varme, fx loftsrum. Et kælderrum, entré eller et skab i kælderniveau er ofte velegnet.

Hvor lang holdbarhed har lagret drikkevand?

Helt rent vand har lang holdbarhed men bør roteres. Anbefalingen er at skifte eller kontrollere lagret vand mindst hver 6–12 måned. Mærk beholdere med påfyldningsdato og opbevar efter rengøring for at undgå smag og bakterieudvikling.

Hvad gør man hvis vandet slipper op?

Identificer alternative kilder: lokale vandposter, offentlige forsyningssteder, naboer eller indkøb af flaskevand. Som plan B kan naturvand bruges efter korrekt filtrering og kogning eller brug af vandrensetabletter. Hold altid en liste over steder og myndigheders informationer.

Er det sikkert at bruge vand fra søer og vandløb?

Naturvand rummer risiko for bakterier, parasitter og kemisk forurening. Det skal renses med et filter, koges i mindst 1 minut (længere ved højde) eller behandles med rensemidler. Undersøg kildens kvalitet før brug hvis muligt.

Hvordan fordeles vand mellem drikke og madlavning i en krise?

Prioritér drikkevand først. Brug cirka 70–80% af forbruget til drikke og resterende til enkel madlavning og basal hygiejne. Vælg mad fra lager, der kræver minimal væske og energi, fx konserver, tørret mad eller færdigretter.

Hvordan øger varme, sygdom eller fysisk aktivitet vandbehovet?

Højere temperatur, feber eller intens fysisk aktivitet øger sved og væsketab kraftigt. I sådanne tilfælde bør man regne med 1–2 ekstra liter pr. person pr. dag. Husk at ældre og små børn ofte har større sårbarhed.

Hvordan planlægger man udvidelse fra tre dage til en uge?

Beregn behovet for syv dage (min. 3 liter × 7 dage = 21 liter pr. person). Udvid gradvist lageret ved at tilføje en beholder om måneden. Prioritér holdbare, pladsbesparende dunke og opdel i mindre enheder til nem rotation.

Hvad bør et samlet hjemmeberedskab indeholde ud over vand?

Basisvarer som langtidsholdbar mad, medicin, førstehjælpskasse, lommelygte, batterier, opladet powerbank, radio med håndsving/solceller, tæpper og kontanter. Dokumenter på papir med telefonnumre og adresser er også vigtige.

Hvorfor er en opladet powerbank vigtig?

En powerbank sikrer kommunikation, adgang til myndighedernes beskeder og navigation uden strøm i nettet. Den bør opbevares fuldt opladet og kontrolleres jævnligt. Solcelleoplader eller ekstra batterier giver ekstra robusthed.

Hvordan følger man myndighederne hvis internet og mobil svigter?

Brug FM-radio, batteridrevet eller håndsvinget radio, og kend lokale nødkanaler. Hav en plan for faste mødested og kontaktlister på papir. Lokalsamfundets netværk kan dele information når digitale kanaler er nede.

Hvad med opvarmning og komfort uden strøm?

Tæpper, varmeflasker, flere lag tøj og afspærring af rum kan spare varme. Brug sikre, godkendte varmekilder og undgå åben ild indendørs uden ventilation. Planlæg for flere dage med begrænset opvarmning.

Hvorfor er kontanter vigtige i en krise?

Når betalingskort, netbank eller terminaler er nede, kan kontanter sikre køb af nødvendigheder. Hav et passende beløb og opbevar det sikkert, fordelt på flere steder i hjemmet eller i en nødfond.

Hvordan undgår man at beredskabsarbejde skaber unødig bekymring?

Sæt realistiske mål, følg myndighedernes anbefalinger og undgå overforbrug af ressourcer. Samarbejde i lokalsamfundet mindsker byrden og øger sikkerheden. Søg fakta fra pålidelige kilder for at undgå informationsusikkerhed.

Hvilke praktiske dokumenter bør opbevares på papir?

Telefonnummer til familien, læge, kommune og beredskab, kopier af vigtige papirer, landkort, medicinlister og en huskeliste for lager. Opbevar dokumenter i vandtæt mappe og opdater dem regelmæssigt.

Previous

Prepping mad: De 15 bedste fødevarer med 25 års holdbarhed

Next

Prepping for begyndere: 10 ting du skal have styr på i dag